skip to Main Content

Har du behov for rehabilitering, rekreation eller omsorg i hverdagen?

En hverdag med overskud og energi

Omsorg og pleje til dig, som har behov for en kærlig hånd og et varmt hjerte

Få privat hjælp til mere frihed og øget livskvalitet af vores dygtige og søde omsorgshjælpere. Vi hjælper med at skabe en hverdag med smil, god mad, frisk luft og aktiviteter.

Det er så lidt der skal til for at undgå ensomhed, vi hjælper med at skabe en hverdag fyldt med glæde, nærvær og omsorg.
Du kan få ekstra praktisk hjælp, hvis du har været indlagt efter en ulykke. Det kan også være til dig, som har behov for at genvinde dine kræfter og humør efter en sygdomsperiode.

Ved behov for hjælp, omsorg og pleje kan vi tilbyde forløb, som inkluderer:

  • Fysisk aktivitet, træning og leg,
  • Pleje og omsorg, tid og nærvær.
  • Sundhedsfaglig rådgivning og støtte til symptomer og bivirkninger.
  • Tovholder til sygdomsforløb og “systemet”.
  • Praktisk hjælp i hverdagen. Let rengøring. Kørsel til og fra f.eks. hospital.
  • Varme hænder og kærligt hjerte.

Akut tryghed, støtte og rådgivning til pårørende

Pårørende til alvorligt syge kan godt få følelsen af magtesløshed og opleve at det kan være svært at få hverdagen til at fungere. De befinder sig pludselig i en ny og udfordrende situation med mange svære følelser, praktiske opgaver og ansvar. Det påvirker hverdagen – ikke kun i familien og hjemme, men måske også arbejdsmæssigt.

Måske har du skyldfølelse og dårlig samvittighed over at være slidt, brugt og udmattet. Der er et stort tabu og det kan være svært at række ud. Men lad os hjælpe dig, vi har tavshedspligt og kan lytte til dine frustrationer og sorger.

Vi har akut telefon, hvor vi yder omsorg, støtte og tryghed.

Det kan være at du som pårørende har behov for:

  • Sundhedsfaglig rådgivning ved symptomer på stress, overbelastning og angst.
  • Hjælp med ansøgninger, hjemmehjælp, medicin og hjælpemidler
  • Støtte til at lokalisere og få tilbud fra Patientforeninger
  • Information om patientrettigheder
omsorg

1. Behovsafklaring

Vi tilrettelægger hjælpen

Inden din hjælp og støtte kan begynde, udarbejder vi en behovsanalyse på baggrund af en indledende samtale. Her spørger vi ind til dit liv, helbredshistorie, sygdomshistorie, diagnoser & symptomer, aktivitetsniveau, kommunikationsevne, mental sundhed, trivsel og ønsker til støtte, hjælp og vejledning. Vi vil også gerne kende dine personlige og fritidsinteresser. Vi er altså nysgerrige efter at vide, hvordan vi bedst kan give dig et smil på læben. Du eller dine pårørende får tilsendt behovsanalysen, som også vil indeholde forslag til pakkeforløb.

2. Det gode match

Vi håndplukker den helt rette omsorgshjælper til dig

På baggrund af behovsanalysen håndplukker vi en omsorgshjælper til dig og dit forløb. Omsorgshjælperen skal selvfølgelig leve op til dine sundhedsfaglige behov, men vi tilstræber også at finde en hjælper, som matcher dine interesser og personlighed.

Alle vores omsorgshjælpere drives af at gøre en forskel. Når vi har fundet den rette omsorgshjælper til dig og dit forløb, vil vi ringe dig op og aftale nærmere om de praktiske detaljer vedrørende dit forløb.

3. Omsorg og plejeforløb

Dit forløb opstartes

Vi tilrettelægger dit forløb ud fra dine ønsker og dine sundhedsfaglige behov. Når dit forløb opstartes vil du møde både vores daglige leder og din omsorgshjælper.

Vi kan altid kontaktes, hvis der er behov for justeringer eller behov for en snak.

Livskvalitet i hendes sidste tid

“Da Mette kom ind i min bonus mors liv, kunne jeg mærke en ro og lettelse hos os alle. Jeg oplevede at min bonus mor fik støtte, både fysisk og psykisk, hvilket tydeligt gav hende en livskvalitet i hendes sidste tid, og vi pårørende kunne koncentrere os om, hvad vi kan bedst, nemlig kærlighed og nærvær.” – Udtalelse (fra pårørende)

care_50

Omsorg er den bedste medicin

Vi støtter hele familien og kommer kontinuerligt i familien med varme hænder, kærligt hjerte og sygeplejefaglige kundskaber.

Vi administrerer og dispensere ikke medicin, men samarbejder med hjemmesygepleje og f.eks. det palliative team der allerede kommer i hjemmet.

Tak for din omsorg og støtte til min mand og os som familie

“Min mand havde et meget fredfyldt forløb og du hjalp os igennem med en rolig og nærværende tilgang. Jeg sidder tilbage med en følelse af glæde over at vi var sammen til sidst, – jeg havde sagt farvel og han var parat til at tage afsted. Det var meget smukt og jeg er evig taknemmelig”.
– Pia Larsen (pårørende)

Vi lindrer, yder omsorg og fremmer livsmodet

Vi er her for at hjælpe og støtte jer og i kan derfor forvente:

  • Øget oplevelse af tryghed gennem døgnbemanding af et fast team.
  • Fleksibilitet i forhold til besøg, både frekvens og længde.
  • 24/7 standby (inkl. telefon-, sms- og mailkontakt).
  • Hjælp til at bevare overblikket over indsatser og hjælp.
  • Kontinuerlig stillingtagen til, om den rette hjælp iværksættes.
  • Faglige kompetente omsorgshjælpere el. sygeplejersker der døgnet rundt kan observere og reagere på ændringer i tilstanden.
  • Lindring af gener og symptomer.
  • Mulighed for at tage individuelle hensyn og være fleksibel i den generelle pleje.
  • Tid til samtaler med hele familien, herunder støtte til den svære samtale.

Efter

  • Hjælp til koordinering med bedemand, støtte til ceremoni og begravelse.
  • Støtte til pårørende i sorgprocessen.
  • Hjælp til praktiske foranstaltninger.
care_67

Tryghed at vide, at hun blev passet på

“Det gjorde en stor forskel at have en fast omsorgsperson, som kunne tage sig lidt af vores mor, når vi var forhindret. Det gav en tryghed at vide, at hun blev passet på, fik frisk luft, spillet spil, spist lækkert mad, eller hjælp til at læse avisen. Hendes humør ændrede sig til det bedre. Jeg kan virkelig anbefale Carehelper til andre”. – Thomas K. (pårørende)

DIN INVESTERING

Priser

Hverdage hele døgnet (á minimum 2 timers besøg): 558 kr. i timen

Weekend hele døgnet (á minimum 2 timers besøg): 858 kr. i timen

Helligdage hele døgnet (á minimum 2 timers besøg): 958 kr. i timen

Timepriser er ekskl. forbrug af sygeplejeartikler. Alle sygeplejeydelser er fritaget for moms og mulighed for tilskud fra dit pensionsselskab.

Samme sundhedsfaglige person ind i vores liv

Det bedste ved forløbet var, at der kom den samme sundhedsfaglige person ind i vores liv og som sørgede for at vi havde det godt. Meget værdifuldt”. – Grete (pårørende)

Samarbejdspartnere

Vi samarbejder med laegelinien, hvis behovet for læge samtale eller faglig sparring opstår. Derudover kommunens sundhedsfaglige personale.
Vi inddrager gerne tværfagligt samarbejdspartnere, som f.eks. fysioterapeut, massør, ergoterapeut, eller ernæringsterapeut.

Vi er med hele vejen fra behovsafklaring til øget livskvalitet

Med en omsorgshjælper fra Care Helper kan du trygt overlade omsorgen og plejen af din kære når behovet opstår. Vores omsorgshjælpere har en bred viden om sygdom, kriser og livets sidste faser, samt en indsigtsfuld forståelse af behovet for tryghed, ro og nærvær.

Bestil et omsorgs- og plejeforløb

Det aftalte forløb godkendes af modtager og efterfølgende sendes en faktura via mail.
Det er også muligt at betale med mobilepay.

Betingelser:

  • Indledende samtale, behovsafklaring og analyse.
  • Ved indgåelse af aftale, skal der underskrives kontrakt i forhold til opbevaring af personfølsomme oplysninger, kontakt- informationer, pakkeforløb & fakturering, ydelser, samt forventninger mm.
  • Plejeydelserne er fritaget for moms.
  • Der optages journal ved alle besøg og ved al udført pleje.
  • Omsorgshjælperen administrerer eller dispensere IKKE medicin og fralægger os alt ansvar i forhold til medicin. Hvis klienten har behov for medicin kontaktes egen læge, pårørende eller kommunal sygepleje.
  • Vi er et supplement til sundhedsvæsenet.
Ring på 42412647

Få tilskud

Privat Sundhedsforsikring – Pensionsselskab

Hvis du er fyldt 70 år og har en f.eks. Personforsikring Senior via Tryg.dk kan du muligvis få dækket nogle af dine udgifter til pleje og omsorgsforløb.

Din sundhedsforsikring giver ofte mulighed for at få dækket 50% af udgifterne i forbindelse med pasning af døende i eget hjem eller ved akut kritisk sygdom.

Vi kan være behjælpelige med at forhøre dit forsikringsselskab.

Sygeforsikring Danmark
Hvis du er medlem af Danmark, kan du få ca.12.000 kr. i tilskud til terminal pleje. Husk, at der skal foreligge erklæringer fra egen læge/hospital. Egen læge skal stemple og underskrive den fremsendte faktura fra Carehelper og dermed godkende, at Carehelper har været brugt til et terminalt forløb. Sygeforsikringen er behjælpelig med mere information om dette.