skip to Main Content

Teenagers oplevelse af glæde i hverdagen

Vores bedste chance for lykke er uddannelse – Mark Van Doren

Laura er 18 år og kommer til mig, da hendes psykiater foreslog det. Hun har flere diagnoser, men er mest plaget af sin ADHA, følelsen af overbelastning, stress, tinnitus og problemer med at koncentrere sig.

Covid 19 har haft store konsekvenser for Laura. Hun har isoleret sig på sit værelse og ikke har nogle rutiner i løbet af dagen. Hun har ikke oplevet en mening i sin hverdag og været laissez-faire i forhold til skole og lektier. Hun har haft svært ved at opretholde en struktur, hvor hun har indflydelse og deltager aktivt i f.eks. skolen, sociale arrangementer, fritidsarbejde eller aktiviteter.

Nedlukningen og restriktionerne påvirker Laura og andre teenager´s mulighed for udvikling og læring. Selv voksne mennesker kan ikke opretholde sunde rutiner og struktur i hverdagen, da det kræver enorme mentale ressourcer. Så hvordan skal unge så lykkes med det?

Laura har ikke været motiveret til at studere online og ifølge forsker Tal Ben- Shahar er der 2 modeller, der kan illustrere, hvordan studerende bliver motiveret: druknemodellen og kærlighedsmodellen.

Druknemodellen viser to ting: at ønsket om at befri os fra smerte kan være en stærk motivation og at vi, når vi først er blevet befriet, let kan komme til at forveksle vores udfrielse med l, let kan komme til at forveksle vores udfrielse med lykke. En person, hvis hoved bliver tvunget ned under vandet, vil opleve ubehag og smerte og vil kæmpe for at slippe fri. Hvis hendes hoved i sidste øjeblik slipper fri, vil hun gispe efter luft og opleve en følelse af berusende befrielse. Dette er selvfølgelig dramatisk, men forestil dig at Laura bliver tvunget af sine forældre eller lærerne til at deltage i online undervisningen. Det vil få store konsekvenser for hende, hvis hun ikke gør. Måske bliver hun truet, skældt ud og frataget privileger. Laura vil ikke have glæde af ekstern motivation, da motivationen så vil komme af frygt for fiasko eller krav for andre. Men at bruge druknemodellen er en kortsigtet løsning.

Ved afslutningen af semestret, hvor Laura bliver befriet fra bøger, opgaver og eksamener, vil hun måske opleve en overvældende følelse af befrielse- som, i øjeblikket, i høj grad kan føles som lykke.

Kærlighedsmodellen tilbyder imidlertid en anden måde at tænke over læringen på, som omfatter både nutidige og fremtidige goder. Det er nemlig vigtigt at overveje om det er pisken eller guleroden, som er den motiverende faktor for læring. Hvis udgangspunkter er, at alle de timer vi investerer i at læse, udforske, tænke og skrive kan betragtes som forberedelse og dermed en tilfredsstillelse af alt, hvad vi foretager os på vejen mod målet. At sikre, at læringsprocessen i sig selv er lystfyldt er delvist Lauras ansvar, men det kræver en stor selvstændighed. Det vil kræve at Laura allerede er rutineret og disciplineret. Måske har hun lært af hendes forældre, at karakterer og præmier er målestokken for succes og at hendes opgave er at få høje karakterer snarere end at nyde læringen for lærdommens egen skyld. Man kan derfor overveje hvilket incitament Laura har, når hun sidder alene på sit værelse, måske med computeren i sengen og ikke får den rette støtte og hjælp af sine forældre eller lærer. Man kunne også overveje:

Hvor meget deltager hun og hvad ønsker hun at opnå med læringen?

Hvad skal der til for at engagere Laura i undervisningen, så hun opnår større selvstændighed uden at blive overvældet?

Når mine klienter er børn eller unge, så involvere jeg altid forældrene og spørger til hvilke ansvar de vil påtage sig for at hjælpe og støtte:

Hvad kan forældre og lærere gøre for at hjælpe den studerende med at opleve lyst i skolen og samtidig klare sig godt?

Time -in

Tænk på den bedste lærer, du havde i skolen. Hvad gjorde han eller hun for at skabe kærlighed til læring hos dig?

Hvornår har du selv oplevet at være i en tilstand af fuldstændig fordybelse, hvor handling og bevidsthed er smeltet sammen?

Træning med at fastholde fokus

Når vi præsterer vores bedste, lærer vi, udvikler os, forbedrer os og bevæger os fremad hen imod vores fremtidige mål. Målet vil og kan forandre sig over tid og ligeledes må aktivitetens retning være entydig, mens vi udfører den. Når vi ikke bliver distraheret af alle de andre mulige ting, vi kunne gøre, når vi er helhjertet forpligtet på vores mål, er vi fri til at vie os selv fuldt ud til at løse den foreliggende opgave. Træning af bevidstheden og holde fokus på destinationen, vil gøre os fri til at nyde rejsen. Det vil sige at have et mål, men samtidig have fokus på delmål vil have en stor betydning. Dette kræver kontinuerlig træning og fastholdelse af fokus- også selvom tanker og f.eks. de sociale medier vil distrahere os og tage vores fokus og opretholde bevidsthed.

Omsorgsfuld støtte og vejledning

Det er ligeledes vigtigt at skabe et miljø, som ikke fører til stress eller tager fokus. Hvis de unge bliver presset for hårdt og dermed ud over sin optimale belastningszone, bliver skolearbejdet synonymt med smerte, angst og ulykkelige følelser. Skolen har et stort ansvar for at sikre et positivt læringsmiljø, hvor undervisningen bliver differentieret til eleverne og ikke omvendt. Lærerne skal altid tage deres ansvar for at sikre elevernes trivsel.

Derudover er underanstrengelse og kedsomhed også skadeligt. Det kan være forældre som forveksler kamp med smerte; idet de ønsker at beskytte deres unge imod smerte og dermed føjer efter ethvert ønske eller udfordring, som den unge måtte have. Når disse forældre forsøger at give deres unge et ”privilegeret” liv, nægter de dem samtidig muligheden for at kæmpe med tingene og forhindrer dem dermed i at opleve en tilfredsstillelse ved at overvinde udfordringer.

Aldrig før har så mange unge fået diagnoser og symptomer på depression. Livet har for mange unge mennesker helt bogstaveligt været for let. Kampe, modgang og udfordringer er nødvendige komponenter i et følelsesmæssigt sundt liv; der er ingen nemme veje til lykke. Og alligevel er vores umiddelbare reaktion på andres kampe (især når det gælder vores børn) at gøre tingene lettere for dem. At lade dem kæmpe, når vi har midlerne til at gøre livet lettere for dem, virker unaturligt. Men der er tidspunkter, hvor vi bliver nødttil at undertrykke vores impuls og give dem lov til at opleve trængslernes privilegium. Samuel Smiles var ophavsmand til den moderne selvhjælpsbevægelse og i 1858 skrev han ” at enhver ung burde bringes til at føle, at hans lykke og succes i livet nødvendigvis mest afhænger af ham selv og udøvelsen af hans egen energi, snarere end af andres hjælp og støtte”. Når forældre ”hjælper” deres unge til at undgå hårdt arbejde, kan det i det lange løb føre til meget ulykke. ”Det er tvivlsomt, om en tungere forbandelse kan nedkaldes over et menneske end den fuldstændige tilfredsstillelse af alle han ønsker uden nogen indsats fra hans side, så der ingenting bliver tilbage til hans håb, ønsker eller kampe”. Når unge bliver udfordret, finder de ligesom voksne mening i deres præstationer og nyder den proces, det er at opnå deres mål.

Kan vi hjælpe for meget?

Som forældre kan vi overtage for meget, når vi føler os pressede af manglende tid, ressourcer og overskud, kan det blive logisk selv at gøre tingene, så det hele går hurtigere og nemmere. Det kan f.eks. være planlægning og forberedelse af aftensmad, lave frokost, vaske tøj, gøre rent osv. Hvis man har en hverdag, hvor tingene sker helt af sig selv, så kan den unge blive mere og mere passiv. Den unges motivation kan gradvist forsvinde, hvis forældre overtager for meget, at de bliver overflødige i deres eget liv (Søndergaard, 2004). Måske kender du curlingbørn og curlingforældre, som er opstået ved at hjælpe for meget. Curling- begrebet er hentet fra den sportsgren, hvor spillerne fejer med koste foran en sten på en isbane for at kunne anbringe deres sten tættere på centrum i målskiven og dermed få flest point. Curlingforældre er forældre, der servicerer, overbeskytter og forkæler deres børn, som bliver selvoptagede, krævende og ikke robuste nok. Professor i udviklingspsykologi Dion Sommer (2017) og lektor i børnepsykologi Grethe Kragh- Müller (2014) har igen og igen påpeget, at ideen om curlingbørn og – forældre er en myte- endda en risikabel én af slagsen. Hvis opdragelse af børn bliver et spørgsmål om at styrke deres karakter ved så tidligt som muligt at stille krav om selvhjulpenhed, så er der en risiko for, at man kræver for meget for hurtigt og dermed stresser børnene. Neuropsykologisk forskning viser, at massiv og langvarig stress i en tidlig alder kan skade hjernens struktur og funktion, så fremtidige stressbelastninger kan udløse kraftigere stressreaktioner (Svane & Mogensen, 2011). Børn kan derfor blive sårbare og overreagerende i stressede situationer, hvis der over en længere periode er blevet stillet større krav, end de har kunnet kapere og mestre. De er måske blevet hjulpet for lidt og ikke for meget. Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd (VIVE) udarbejdede i 2018 en rapport om omfanget af curlingbørn og deres trivsel (Dahl & Ottosen, 2018). VIVE´s konklusion er, at der er curlingbørn og – forældre i seks procent af familierne i Danmark. Der er derfor tale om én meget lille procent og derfor kan børn ikke hjælpes for meget. I undersøgelsen konkluderes det yderligere, at de børn og unge, der modtager meget hjælp, trives fagligt og socialt.

Time in

Overvej om din hjælp frisætter og frigøre den unge til større selvstændighed og dermed bidrager til struktur, forberedelse og øget fokus?

Laura fik derfor opsat nogle mål, som hun fandt motiverende for at opnå. Læringsprocessen skal være formålet og hun skal have støtte til at strukturere hverdagen, for at kunne opnå hendes mål. Hun skal have klare rammer og hjælp til at være disciplineret. Derudover nogle rutiner, hvor hun oplever succes og mærker et formål. Motivationen skal væk fra hendes symptomer, da de er kortsigtet, men hen mod f.eks. mere glæde, rejse, mere overskud og energi, et bestemt mål osv.

Resultatet blev….

Jeg føler at min tinnitus næsten er væk, og jeg har fået nogle redskaber til hvordan jeg skal håndtere min stress og andre problemer i hverdagen der kan stresse mig”. Laura, 18 år- studerende på gymnasium.

𝐅𝐢𝐧𝐝𝐞𝐬 𝐂𝐨𝐜𝐨 𝐂𝐡𝐚𝐧𝐞𝐥´𝐬 𝐝𝐞𝐧 𝐥𝐢𝐥𝐥𝐞 𝐬𝐨𝐫𝐭𝐞 𝐤𝐣𝐨𝐥𝐞 𝐢 𝐝𝐢𝐭 𝐬𝐤𝐚𝐛?

Den er sort, elegant, enkel og alsidig og er den klassiske beklædningsgenstand, der blev skabt…

Læs mere

Teenagers oplevelse af glæde i hverdagen

Vores bedste chance for lykke er uddannelse – Mark Van Doren Laura er 18 år…

Læs mere

At skabe sunde ritualer i løbet af dagen

Vi ved alle, at forandringer er vanskelige at gennemføre. Meget forskning viser, at det at…

Læs mere

Nul sukker i hele november mdr.

November challenge Jeg kender ikke mange som ikke er afhængige af sukker. Der er mange…

Læs mere