Hvordan kan du påvirke atmosfæren i rummet, når kroppen og sjælen danser med døden?

Det siges, at dødende mennesker har deres eget sprog. Jeg har selv oplevet at når jeg sidder sammen med patienter, hvis død er forestående, lytter og bare er. Så sker der noget helt specielt, som faktisk er ret svært at forklare med ord. Det mærkes som energi der cirkulerer rundt i og om patienten, og som påvirker mig, fordi jeg er stille og opmærksomhed på at mærke patienten, rummet og atmosfæren. Det er som om kroppen og sjælen danser med døden i synkronicitet og blide bevægelser. Det er meget smukt at opleve, hvordan dansen bevæger patienten og jeg (som tilskuer) bliver ligeledes bevæget af deres dans. Jeg lægger mærke til min vejrtrækning og hvordan min rolige tilstedeværelse påvirker både patienten, men også atmosfæren i rummet.

Du kan selv skabe en fredfyldt atmosfære, når du støtter og hjælper patienter på deres sidste rejse mod døden. Du skal afsætte tid og ikke lade dig forstyrre af lyde eller afbrydelser, det kræver tålmodighed og du skal slippe kontrollen og være med det der er. Det vil sige at du er åben og nysgerrig for det du sanser. Og ikke mindst, så kræver det at du fralægger dig dine overbevisninger. Skru ned for det skarpe lys og skab i stedet en hyggelig og rolig belysning, måske kan du tænde et levende lys eller bruge et kunstigt stearinlys. Det er også rart at se og dufte til friske blomster, de udsender en helt speciel duft, som hver påvirker sanserne. Blide æteriske olier kan også påvirke atmosfæren meget positivt.

Prøv at lukke øjnene og lyt til lydende i rummet. Hvis patienten er på et hospital med én masse lyde, så prøv om du kan lukke støjen ude med evt musik. Man ved, at hørelsen er en af de sidste sanser, der forsvinder hos den dødende. Det er derfor rart at kunne dæmpe de uvante lyde udefra og erstatte dem med f.eks. MusiCures beroligende toner, som har en afstressende virkning.

Træk vejret ind af næsen og ud af munden, mærk hvordan du kan bruge din vejrtrækning til at få kontakt til dig selv. Det er nemlig først, når du har kontakt til dig selv at du kan sanse patienten, energien og atmosfæren i rummet.

Lyt til patientens vejrtrækning, med en åben bevidsthed uden at bruge din faglighed. Prøv om du kan møde patienten ligeværdigt menneske til menneske, hvis liv er ved at ophøre. Adskil dig selv fra patienten, som to individer som mødes på lives vej. Vær taknemmelig for denne oplevelse.