Det er meget kompleks at definere åndelig omsorg, men kort fortalt, så er åndelig omsorg i tanke, ord og handling,- at udvise dyb respekt for det hele menneske- set som et unikt individ, og hvor sundhedspersonalet og patienten indgår i en ligeværdig relation.
Et menneske med udsigten til at dø af en uhelbredelig sygdom oplever en række lidelsesfulde tab. Sociale relationer og aktiviteter ændrer sig og bliver ofte vanskeligere, som følge af den helbredsmæssige svækkelse. Åndelige omsorg handler om at hjælpe den døende med at håndtere de nye vilkår, hjælpe med at forbedre dem når det er muligt, og give støtte til forsoning, når vilkårene ikke kan forbedres.
Behov for at fortælle om og ”få styr på” sin livshistorie, og behov for at afslutte eventuelle konflikter eller se bestemte mennesker, inden døden indtræffer. Hertil kommer naturligvis følelsesmæssige reaktioner som for eksempel vrede, angst, sorg og fornægtelse af døden. Udsigten til at dø og det uafvendelige i situationen vil for mange mennesker resultere i en eksistentiel krise.
Gennem samtaler med patienten og kendskab til livshistorien kan man forsøge at opnå viden om de åndelige behov og hjælpe med at imødekomme disse så godt som muligt. En stor del af det åndelige vedrører den sidste tid, hvor eksistentielle, spirituelle eller religiøse overbevisninger og praksis kan få en (særlig) betydning for den døende (og for de pårørende).
Åndelig omsorg for dødende
Er der plads til den åndelige omsorg mellem den naturvidenskabelige, sundhedsfaglige og humanistiske tilgange? Dvs. mellem den teknisk- instrumentelle og sygeplejeprocessen- er der behov for åndelig omsorg, som et indsatsområde?
I følge Det Etiske Råd har patienter behov for åndelig omsorg på samme niveau som den fysiologiske pleje. Sundhedspersonalet skal derfor ikke kun have fokus på den syge krop som et del element, men omfavne hele mennesket ved at inkludere åndelig omsorg i plejen af den syge krop. Men det kræver teoretisk viden og indsigt.
”Den faglige omsorg for døende må omfatte en omsorg for andet og mere end det rent fysiske. Almenmenneskelig og åndelig omsorg for døende er derfor noget, som må indgå i enhver sundhedsfaglig grund – og videreuddannelse. Sundhedspersonalet må være i stand til at forstå og så vidt muligt tage hånd om den døendes åndelige behov. Dette kræver en opøvelse i samtale med døende, og det kræver respekt og indlevelse”.
Sundhedspersonalet kan tilbyde åndelig omsorg gennem:
- Tryghed
- Nænsomhed, respekt og empati
- Sanselighed
- Reminiscens
- Personligt nærvær
- Tilstedeværelse i nuet
- Hjælp og støtte til borgeren i vedkommendes åndelighed
- Respekt for andres forhold til åndelighed og døden.
Hvad er dit forhold til døden?
Som sundhedspersonale er det vigtigt at reflektere over dit eget forhold til døden.
Det kan fx være spørgsmål som:
- Hvem er jeg – og hvad giver mening og retning i mit liv?
- Hvad betyder nære relationer for mig, og hvorfor er relationer både vigtige og vanskelige?
- Hvad tænker jeg selv om døden, og hvad tænker jeg om personer, som har en anden forestilling end min egen?
- Hvad tænker jeg om min egen sårbarhed, og hvordan tilpasser jeg min sårbarhed til borgeren og dennes pårørende?
- Hvordan skaber jeg selv mening i tab og lidelse i mit eget liv?