Det er en stor ære at være med til at skabe en værdig død. Det kræver, at der bliver skabt nogle betingelser for den døende og deres pårørende, for dermed at sikre deres nærvær og et sidste farvel. Selvom fødsel og døden er helt naturlige og en del af livet, så er det vigtigt at være tryg i forløbet. Det betyder at patienten og de pårørende skal tages blidt i hånden, så de mærker en ro og en naturlighed mod afslutningen. En værdig afsked er ikke kun vigtig for den patient, som skal ud på sin sidste fase, men mindst lige så vigtig for dem, som må sige farvel. Det er vigtigt for de pårørende at finde trøst i at vide, at de gjorde, hvad de kunne og at de fik vist kærlighed på den måde, som var rigtig for dem. Som sundhedspersonale skal du derfor dele din opmærksom ligeligt fordelt mellem patienten og de pårørende. De er de efterlevende og deres minder og oplevelser forbliver i deres hjerter efterfølgende, som indtryk der har sat aftryk.
De pårørende har behov for at mærke at den dødende får en professionel behandling og dermed også er optimalt smertestillet. At de ønsker som den dødende har ytret bliver respekteret og opfyldt, samt at der er et godt samarbejde mellem de pårørende og dig som professionel sundhedsfaglig.
Du vil opleve at det som fylder meget i de pårørendes tanker at det som kan konkretiseres som f.eks. hvornår vil det ske? Og om smerter. Det er derfor din opgave at skabe tryghed omkring disse områder. Du kan involvere de pårørende i hvordan patientens krop kan se ud, når døden banker på og tegn på smerter. Du skal tage de pårørende kærligt i hånden og fortælle, hvordan patientens adfærd og krop ændre sig.
Du kan uger forud for dødsfaldet fortælle de pårørende, at den døende vil begynde at sove det meste af tiden og at appetitten nedsættes. Der kan være en ændring i forhold til opfattelsesevnen og måske vil patienten have intense drømme eller ”se” ting, som vi andre ikke kan se.
Når der er dage eller timer forud for dødsfaldet vil patienten måske ikke have lyst til at spise eller drikke. De kan svæve ind og ud af bevidstheden. Patienten vil ligge med lukkede øjne, men åbne øre og kan derfor stadigvæk hører de pårørende. Kontakten vil være sparsom mellem dem. Her kan du guide de pårørende i hvilken rolle de har, når kroppen og sjælen danser med døden. At dansen kræver fordybelse og ro og hvordan de som pårørende kan støtte kroppens synkronicitet med døden, så det føles let og trygt for patienten at lade sig overgive til dansen. Fortæl de pårørende, hvordan de kan være en del af dansen med deres tilstedeværelse og blide berøringer og anerkend dem for deres rolle og hvilken værdi de har for dødsfaldet. Lad dem opleve, at de har en betydningsfuld rolle og så er du deres sikkerhedsnet, hvis der bliver behov for en professionel sundhedsfaglig.